Rigtig glædelig jul - eller noget…

Jeg er bagud - håbløst bagud. Alt er som det plejer. Julemad, julegaver og juletræ. Som sædvanlig drøner jeg rundt som en skoldet skid og har kun fokus på at hjælpe andre. Glemmer helt at det snart er jul på hjemadressen og at jeg faktisk får gæster til juleaften.

Så en gås er lagt i køleskabet. Vi skal lige tale om julegaver i aften. For husker ikke lige helt hvad der mangler, hvem der mangler og hvorfor der skal gøres hvad. Juletræet ligger i køkkenet - formet som et gavekort - vi skal blot have det hentet i Slangerup. Har lamineret mandens julegave og åbenbart slettet mailen der skal bruges dertil. Ikke bare fra indbakken. Men også i papirkurven. Men det må jeg løse - efter jul.

Jeg trækker vejret dybt. Jeg er træt på den der grådlabile måde som gør, at jeg småpiver hele tiden når en særlig julesang spiller i radioen.

I går var jeg i Sillebroen og skulle mødes med en sød lokal kvinde. Hun havde søgt om julehjælp på vegne af en mor fra Skibby. Historien bag er så grum og tragisk at jeg fik helt ondt i maven og så bliver jeg ramt af tanken - “ville ønske jeg kunne købe jer hele verden”.

Velfærdssamfund - et ord som jeg i den grad forsat skammer mig over. For der er ikke meget velfærd - men der er mangel på empati, næstekærlighed og ordentlighed - når jeg hører den behandling som mine julefamilier bliver udsat for.

Så ja - rigtig glædelig jul eller noget. Her er mor træt - men går så ikke i køkkenet - for jeg er så dårlig til at lave mad. Men jeg dækker et pænt bord og det er vidst også bare det jeg kan bidrage med.

Men dig - dig og dine kære ønsker jeg en rigtig dejlig magisk jul. Med ønsket om ro og fred samt tonsvis af kærlighed. Pas på hinanden og husk altid, at de største gaver ikke findes under juletræet, men i de mennesker, du deler livet med.