KORT HISTORIK: Jeg blev født i Odense den 28. april 1971. Voksede op i Klingstrupvænget. Et socialt boligbyggeri som lå mellem Bilka og Rosengårdcenteret.

Vi flyttede til Kerteminde da jeg skulle starte i børnehaveklasse og også fordi vi i forvejen havde en sejlbåd liggende i Kerteminde Marina. Gik på Kerteminde Skole fra 0.-10. klasse. Herefter på EFG Handel & Kontor i Nyborg - dog kun basisåret. Var virkelig blevet skoletræt. Fik en læreplads i SuperBrugsen på Skibhusvej i Odense. Elskede det. Herefter et smut til Bilka.

Så skiftede jeg branche og blev kontorelev på rådhuset i Munkebo Kommune. Herefter et barselssekretær for den ene cheferne. Så smuttede jeg til fantastiske Kolding som sekretær for Ungdomsrådet. Sekretær for de sagsbehandlende ergoterapeuter - og Ældrechefen. Her læste jeg samtidig til Kommunom. Så flyttede jeg til Gentofte - “djævleøen”. Startede i By- og Boligministeriets 6. kontor i centrum af Købehavn. Herefter et kort visit hos DAL - Arkitekternes Landsforbund, som kursussekretær. Så blev det Roskilde i 2002 og et job i Roskilde Lærerforening som sekretær, IT- og kursusansvarlig. Her er jeg stadig!

FUNFACT - jeg elsker brunsviger og citronfromage. Til gengæld er jeg allergisk overfor mennesker som lyver eller misbruger min tid samt tillid.

Jeg er beriget med 2 skønne, fantastiske og dejlige sønner - årgang 2000 og 2007, Christoffer og Mikkel. Jeg nyder rollen som mor - om jeg er god til det, ja det er kun mine sønner der egentlig ved det. Jeg forsøger at tage det bedste fra mine egne forældre og bringe det videre. Så godt jeg kan. Jeg er meget ærlig overfor mine sønner. Intet er pakket ind. Livet er ofte hårdt. Der kommer modstand og man får “blå mærker” undervejs. Vi har nogle fede samtaler og jeg elsker deres videbegær og åbenhed overfor mig omkring alt!
Men - Ingen er perfekte og heller ikke jeg!

Jeg har været i nogle dårlige forhold. Med både fysisk og psykisk vold. I mange år kæmpede jeg med selvværd og selvtillid. Tog mere og mere på - trøstespiste, når jeg havde det værst. Da jeg blev 44 kom jeg fri fra min fortid. Min fortid motiverer mig i meget af det jeg laver. I dag siger jeg næsten altid ja, når jeg bliver kontaktet og hjælper med alt det jeg kan og så godt jeg kan. Jeg kan ikke hjælpe alle - men alle kan hjælpe en! Jeg har masser af selvtillid i dag - men selvværd arbejder jeg stadig med.

Livet er for kort til surstråler. Ingen af os ved hvor langt eller kort livet er og hvis der er noget jeg har lært, så er det at elske mens jeg kan. Trække vejret dybt - find min indre pyt-knap eller tæl til 100 - og ja ærligt, så virker min pyt-knap heller ikke altid. Men så bander og svovler jeg derhjemme eller råber højt i bilen. Det hjælper mig. Husk at finde din egen vej i livet - kun du kender den rigtige.