Suk - hjerte brist ej
Søndag den 15. december kørte vores frivillige og bestyrelse i Julehjerter ud med 120.500 kr. i gavebreve til lokale udsatte familier og enlige i Frederikssund Kommune. Desuden julegaver fra Ønsketræet hos EDC til alle børnene. Gavekort til Gerlev Kro eller Sannes Kaffe og is fra Co-Ro og sponsorgaver, såsom gavekort til Toldboden - gavekort til Skibby Kino. Du kan læse meget mere på Julehjerter
Hele lørdagen gik med klargøring og pakning af sækkene fra Lomax. En fantastisk weekend. Men også følelsesmæssig hård og udmattende. Kort sagt jeg var og er så træt.
Jeg nåede faktisk et punkt lørdag - hvor kræfterne bare slap op og tårerne løb uden nogen særlig grund. Bare fordi jeg var træt og ikke kunne hænge sammen mere.
Så i seng og næsten ingen søvn. Nervøsitet - går det altsammen?
………og selv om jeg har 5 års erfaring med julehjælpen. Så er jeg en presset kvinde hvert eneste år - jeg er hård ved mig selv i den proces undervejs og ofte er mit glas halv tomt i stedet for halv fyldt!
Jeg holdt næsten facaden, da jeg bød vores frivillige nisser velkomne - kun en enkelt gang knak stemmen og tårerne pressede på. Men jeg fik styr på mig selv - holdt det i ro og trak vejret dybt.
Få timer senere var alle 13 biler ude og køre. Et af holdene kom tilbage med en gave til mig. Så fik tårerne frit løb. Jeg fik et fint hjemmelavet julekort retur. Jeg vil dele teksten med dig her - billedet er af et smukt tegnet juletræ og brugt som foto til dagens blog:
Igen vi i den søde juletid er
og folk mange penge de bruger.
Men for nogle er julen blot
til besvær,
Så vi sidder blot her i vor stuer.
Men lyset i mørket det går ej ud,
for folk og små barnehjerter.
Det føles som ønsket fra et
stjerneskud
Den følelse er Julehjerter.
Så kærlighed til jer når i medbringer
alt til en juleaften samt gaver og sul
For med jeres hjælp når
juleklokken ringer.
Kan vi allesammen få en
GLÆDELIG JUL